Parodontologi i det 3. millenium

Thorkild Karring

Parodontologi i det 3. millenium

Epidemiologiske og kliniske undersøgelser i 1950’erne gav anledning til den opfattelse, at utilstrækkelig mundhygiejne var hovedårsagen til parodontitisudvikling. Den endelige videnskabelige dokumentation for en årsags- virkningssammenhæng mellem de to forhold blev imidlertid først påvist i 1960’erne i kliniske og dyreeksperimentelle undersøgelser. Disse undersøgelser er årsagen til, at kontrol af supra- og subgingivale bakteriebelægninger i dag spiller en fundamental rolle i parodontal behandling.

Epidemiologiske undersøgelser har vist, at det er en mindre del af befolkningen, som udvikler alvorlig parodontitis, men intensiv immunologisk forskning af bl.a. denne forskellige tendens til parodontitisudvikling blandt individer har ikke resulteret i praktisk kliniske muligheder for at påvirke individets immunrespons med henblik på forebyggelse eller behandling af parodontitis. Påvisning af specifikke genetiske markører giver imidlertid håb om øgede muligheder i det tredie millenium for på forhånd at identificere individer, som er specielt udsatte for parodontitisudvikling.

De seneste 25 års forskning har klart dokumenteret betydningen af subgingival plaque kontrol. Som alternativ eller supplement til scaling og rodplanering er markedsført en række produkter, som efter applikation i pocher langsomt afgiver et antibakterielt stof, hvilket resulterer i forbedret parodontal sundhed. Der er undersøgelser, som tyder på, at laserbehandling eventuelt vil finde anvendelse som et middel til subgingival plaquekontrol i det forestående millenium.

Medens man tidligere anså den opnåede reduktion af pochedybden efter parodontalkirurgi som en væsentlig faktor i sygdomsbehandlingen, er det i dag den gængse opfattelse, at parodontalkirurgi i hovedsagen udføres for at få adgang til rodoverfladen i dybe pocher med henblik på at kunne udføre en effektiv rengøring. Nyere undersøgelser sætter spørgmålstegn ved denne opfattelse, og betydningen af reduceret pochedybde vil utvivlsomt blive genstand for undersøgelser i det kommende millenium.

De seneste års forskning har bidraget med fundamental biologisk viden, hvad angår parodontal sårheling. Disse undersøgelser, som påviste en realistisk mulighed for at opnå regeneration af de parodontale støttevæv, øgede interessen for regenerativ parodontal kirurgi og medførte udvikling af nye kirurgiske tiltag. Man kan forvente en yderligere udvikling af regenerativ parodontal kirurgi i det 3. millenium, evt. med udvikling af en ny generation af membraner indeholdende antibakterielle stoffer med henblik på at forbedre forudsigeligheden af behandlingsresultatet efter regenerativ parodontalkirurgi .

Norsk Parodontologiforening kunne på sit 25-års jubilæum se tilbage på en rivende udvikling indenfor parodontologisk forskning og behandling af parodontale sygdomme. Det var en stor ære at være med til at fejre denne begivenhed, ikke mindst på grund af, at det jo i høj grad var i Norge, at grundstenen til moderne parodontologi blev lagt. Et blik ind i det næste millenium’s parodontalbehandling må nødvendigvis tage udgangspunkt i den udvikling, som har fundet sted igennem disse 25 år og i den videnskabelig dokumenterede viden, som denne udvikling har resulteret i. .

Nor Tannlegeforen Tid 2000; 110: 752–8.

Nøkkelord: Biologi; Epidemiologi; Forskning; Immunologi; Mikrobiologi; Periodonti