Leder Urettferdige ulikheter øker Det er store sosiale helseforskjeller i Norge, som i resten av verden, Europa og Norden. Særlig ser vi forskjeller mellom utdanningsgruppene. Kvinner og menn med lengst utdanning lever fem-seks år lengre og har bedre helse enn de som har kortest utdanning. Forskjellene er økende, spesielt blant kvinner. Samtidig er helseforskjellene i Norge større enn i mange andre europeiske land, skriver Helsedirektoratet. Les artikkel
Presidenten har ordet 2021 – mulighetenes år! Vi har lagt bak oss et 2020 som mange av oss helst vil glemme. Nå tar vi fatt på 2021, og jeg håper at dette året vil bli betydelig bedre! Forhåpentligvis vil covid-19-vaksinene føre til at vi etter hvert kan vende tilbake til en mer normal hverdag, slik at vi igjen kan møtes på arbeidsplasser og være sammen i sosiale lag. Les artikkel
Nordisk tema: Social ulighed i oral sundhed i de nordiske lande Social ulighed i oral sundhed i de nordiske lande Samfundsodontologi er det fagområde indenfor odontologien, som bl.a. omfatter oral epidemiologi, odontologisk sociologi, odontologisk sundhedstjenesteforskning og administrativ odontologi, herunder tandplejens organisation og jura. En af de problemstillinger, som længe har tiltrukket sig megen opmærksomhed, er socialt betinget ulighed eller måske nærmere socialt betinget uretfærdighed mht. oral sundhed. Socialt betinget ulighed i oral sundhed er veldokumenteret på verdensplan og dermed også i de nordiske lande. Man kunne forledes til at tro, at den generelle forbedring i tandsundhedstilstanden, som ses i de nordiske lande, også har mindsket den socialt betingede ulighed i oral sundhed. Imidlertid ser det ud til, at den socialt betingede ulighed i oral sundhed faktisk er øget relativt set. Les artikkel
Nordisk tema: Social ulighed i oral sundhed i de nordiske lande Uligheder i oral sundhed – teoretisk tilgang Denne artikel beskriver de teoretiske begreber bag ulighed inden for sundhed og diskuterer de vigtigste principper for, hvordan man kan reducere ulighederne i oral sundhed mellem forskellige befolkningsgrupper. Uligheden på sundhedsområdet er universel. Blandt både voksne og børn varierer udbredelsen af orale sygdomme i høj grad med socio-økonomiske forhold som indkomst, uddannelse og beskæftigelse. Der er ligeledes konstateret effekt af sociale faktorer på den orale sundhed på tværs af landegrænser. Studier dokumenterer desuden, at uligheden i oral sundhed er stabil over tid. Sociologiske skoler har bidraget til den teoretiske forståelse af social ulighed. For konfliktsociologerne er den økonomiske faktor hovedforklaringen på eksistensen af socialklasser og fattigdom. Konfliktteorien understreger betydningen af magtforhold og ejerskab til produktionsmidler. Den funktionalistiske teori (konsensusteorien) er mere optaget af social prestige, social anerkendelse, anseelse, og andres respekt. Der anvendes fire principielle metoder til inddeling i socialklasser eller socio-økonomiske strata. Konsensusteorien anbefaler bedømmermetoden, selvplacering eller den kompositte index-metode, mens konfliktteorien foretrækker den objektive metode. Strukturelle og psykosociale faktorer og politiske determinanter er drivende kræfter i skabelsen af ulighed i sundhed. Livsstil og risikoadfærd er vigtige medierende faktorer. En model, som oprindelig blev opstillet af WHO, advokerer for grundlæggende indfaldsvinkler til forståelse af ulighedens sociale mekanismer. Uligheder på sundhedsområdet er uretfærdige, men kan modvirkes med den rette sammensætning af lovgivningsinitiativer. WHO har foreslået offentlige sundhedsstrategier, som landene kan anvende for at bryde med de sociale uligheder inden for sundhed, og organisationen giver en detaljeret opskrift på, hvordan uligheder inden for oral sundhed kan nedbringes. Les artikkel
Nordisk tema: Social ulighed i oral sundhed i de nordiske lande Befolkningens utdanning og tilgjengelighet til trygdefinansiert tannpleie i Norge Likhet i tilgang til helsetjenester, tannhelsetjenester inkludert, har vært et viktig prinsipp i utformingen av den nordiske velferdspolitikken. Prinsippet har vært en viktig begrunnelse for en helt eller delvis trygdefinansiert tannpleie for voksenbefolkningen. En vanlig antakelse er at bruk av trygdemidler reduserer ulikheter i tilgjengeligheten til tjenesten. I denne artikkelen oppsummeres resultater fra et forskningsprosjekt hvor antakelsen ble etterprøvd. Les artikkel
Nordisk tema: Social ulighed i oral sundhed i de nordiske lande Social ulighed i oral sundhed i de nordiske lande Formålet med denne artikel var at give en oversigt over og en sammenligning af vor aktuelle viden om social ulighed inden for oral sundhed i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Data blev primært indhentet fra rapporter fra de respektive sundhedsmyndigheder og fra ad hoc-studier fra de nordiske universiteter. I løbet af de seneste to årtier er den orale sundhed betydeligt forbedret i alle fem lande, idet børn og unge har mindre carieserfaring end tidligere, og voksne og ældre har flere egne tænder end tidligere. Der er dog stadig social ulighed på tandsundhedsområdet i alle fem lande. Sociale faktorer som lav indkomst, lavt uddannelsesniveau og immigrantstatus hænger sammen med dårligere oral sundhed, og socialt udsatte som fx hjemløse og stofmisbrugere har også alvorlig risiko for forringet oral sundhed. Endelig har man fundet, at også geografisk lokalitet og nabolag kan have betydning for oral sundhed. Mere detaljeret viden, som er baseret på sammenlignelige standardiserede data fra de nordiske lande, kunne være nyttig for politikere og beslutningstagere, når der skal tages stilling til, hvor og hvordan de tilgængelige resurser til tandpleje skal bruges i fremtiden. Les artikkel
Nordisk tema: Social ulighed i oral sundhed i de nordiske lande Udnyttelse af tandplejen i de nordiske lande Udnyttelse af tandplejen defineres som den andel af befolkningen, der modtager tandplejeydelser inden for et givet tidsrum. Individuelle patientbehov afgør, hvad der betragtes som regelmæssig tandpleje. De nordiske landes tandplejesystemer har mange fællestræk, og et grundlæggende princip er, at alle borgere har lige ret til tandpleje. Generelt er udnyttelsesgraden høj i forskellige befolkningsgrupper i alle de nordiske lande, og befolkningerne har god forståelse for nødvendigheden af regelmæssig tandpleje. Når de årlige udnyttelsesgrader er mindre end 100 %, er en del af forklaringen, at tandsundheden generelt er blevet stadigt bedre i de nordiske lande, og at der derfor er et stigende antal borgere, der ikke længere har behov for at blive undersøgt hvert år. Der er dog også evidens for, at en række faktorer som fx tandlægeskræk, socio-økonomiske forhold, stor afstand til nærmeste klinik og tandlægernes priser påvirker udnyttelsesgraden. Det er problematisk både fra et etisk og et juridisk synspunkt, at nogle befolkningsgrupper, især de ældre og socialt belastede, ikke i fuldt omfang får gavn af tandplejesystemerne under den nuværende organisering. Les artikkel
Nordisk tema: Social ulighed i oral sundhed i de nordiske lande Ökad etnisk mångfald i de nordiska länderna – tandhälsoeffekter Folken i de nordiska länderna har länge varit relativt etniskt homogena, men sedan slutet av 1900-talet har befolkningarna blivit allt mer multikulturella. Denna artikel fokuserar på en fråga, som därför har uppkommit först relativt nyligen i de nordiska länderna, nämligen huruvida en ökad etnisk mångfald i befolkningen också återspeglas i oral hälsostatus och förändringar gällande manifestationer av orala sjukdomar. Vi presenterar några av de tillgängliga vetenskapliga bevisen på dessa mycket relevanta frågor, till exempel de genetiska och sociala faktorerna som påverkar karies och parodontit. Vidare berör vi om olika kulturella och sociala aspekter samt individuella patientsynpunkter ställer nya och andra krav på den nordiska tandvården. Vi reflekterar också över hur tandvårdspersonalen kan behöva vara beredd på eventuella förändringar i behandlingsbehov, som ses bland invånare i Norden med olika kulturell bakgrund. Les artikkel
Fra NIOM Hvor mye monomer kan lekke fra en protese? Protesematerialer inneholder ureagert monomer som kan lekke ut i munnhulen og gi bivirkninger, men i hvor stor grad skjer dette? Tanntekniske laboratorier fremstilte protesematerialer etter sin vanlige metode og NIOM analyserte mengde ureagert monomer, såkalt restmonomer. Kaldakryl hadde større mengde restmonomer enn kokakryl og derfor et større potensiale for å gi bivirkninger. Ett av produktene inneholdt mer restmonomer enn maksimumsgrensen som er anbefalt etter internasjonal standard. De ulike varmpolymeriserende materialene lå mellom 0,3 vekt-% og 2,1 vekt-% som er mindre enn maksimumsgrensen for plateprotesematerialer som er angitt av ISO (1). Les artikkel
Doktorgrader Dyrkning av kjeveleddsbrusk med stamceller og biomaterialer Espen Helgeland disputerte den 27. november 2020 for ph.d.-graden ved Universitetet i Bergen med avhandlingen «Scaffold-Based Temporomandibular Joint Cartilage Regeneration Using Bone Marrow-Derived Mesenchymal Stem Cells». Les artikkel
Aktuelt Overtar dårlig økonomi og varsler omorganisering Tiril Willumsen tiltrådte som dekan ved Det odontologiske fakultet ved Universitetet i Oslo 1. januar i år. Høsten 2020 fikk hun 76 prosent av stemmene i et valg som engasjerte både ansatte og studenter, noe en usedvanlig høy valgdeltakelse vitnet om. Les artikkel
Aktuelt Mye kunnskap om sjeldenhet Hvordan håndterer du usikkerheten og ubehaget som oppstår når du som tannlege må innrømme for deg selv at dette har jeg aldri sett før – dette vet jeg ikke noe om? Det finnes mer enn 7 000 sjeldne diagnoser og ved TAKO-senteret, ved Lovisenberg Diakonale Sykehus i Oslo, kan de noe om mange av disse. I tillegg er de tilknyttet et stort nettverk av fagpersoner hvor de kan hente mer kunnskap. Tidende har snakket med noen av dem. Les artikkel
Fra NTF Inntrykk, erfaringer og evalueringer etter NTFs digitale landsmøte Det var med stor spenning vi tok den endelige avgjørelsen om å gjennomføre vårt landsmøte helt digitalt. Planleggingen startet på tradisjonelt vis høsten 2019 og lite ante vi da hvilke utfordringer som skulle komme. Når vi så realitetene og alvoret i mars måtte vi begynne å tenke alternative modeller, og i verste fall avlyse arrangementet. Heldigvis har NTF som forening fått en del digital erfaring gjennom utviklingen av nettbaserte kurs og webinarer, noe som viste seg å være verdifullt. På våren og forsommeren rådet det stor usikkerhet, men likevel var flere av oss relativt optimistiske, og så for oss et hybrid arrangement hvor vi kunne ivareta de gjeldende smittevernanbefalinger og ha en tradisjonell Nordental med styrt gjennomstrømning i kohorter. Les artikkel
Fra NTF Retningslinjer for NTFs kollegahjelpsordning Kollegahjelpsordningen skal gi støtte og veiledning til kolleger som har behov for det. Les artikkel
Notabene Store økonomiske utfordringer Engelske universiteter og høyskoler står overfor alvorlige finansieringsutfordringer på grunn av koronapandemien. Det konkluderer en rapport fra Institute for Fiscal Studies, ifølge BBC. Rapporten peker på en kraftig nedgang i tallet på utenlandske studenter og potensielt flere studenter som hopper av studiene, som kan føre til en nedgang i inntektene fra studieavgifter. Den største utfordringen på utgiftssiden er økte pensjonskostnader. Universitetene mangler opp mot åtte milliarder pund, tilsvarende hundre milliarder kroner, for å møte allerede eksisterende pensjonsforpliktelser. Les artikkel
Notabene Tidende retter og beklager I artikkelen «Digital utstilling fungerte godt teknisk» på s. 1056 i Tidende nr. 12, 2020 er Nils Roar Gjerdet oppgitt som forfatter. Det er ikke riktig. Artikkelens forfatter er Kjetil Reppen. Tidende beklager feilen. Les artikkel
Notabene Uventet økning EU-parlamentet har i siste øyeblikk gått inn for en uventet økning i det neste forskningsprogrammet Horisont Europa, skriver Science. Økningen er på 4 milliarder euro, tilsvarende 43 milliarder kroner, som fører til en total budsjettramme på 85 milliarder euro, eller 916 milliarder kroner. Det er likevel langt under det opprinnelige forslaget som var på 120 milliarder euro. Les artikkel
Siste nytt sist Bør du løpe til du spyr? Studier viser at intervalltrening med høy intensitet både er tidseffektivt og har svært god effekt på hjertekapasiteten. Derfor blir den sett på som den optimale treningsformen dersom du vil ha bedre kondisjon, skriver forskning.no og Norges idrettshøgskole. Les artikkel
Siste nytt sist Nye WHO-anbefalinger om fysisk aktivitet 30–40 minutter daglig moderat til hard fysisk aktivitet svekker tidlig dødsrisiko knyttet til stillesitting, skriver forskning.no og Norges idrettshøgskole (NIH). Les artikkel
Siste nytt sist Hovedavtalen i staten reforhandles i mars Forhandlingene om revisjon av hovedavtalen i staten utsettes på nytt på grunn av smittesituasjonen, melder Akademikerne i desember 2020. Les artikkel
Siste nytt sist Forskere rammes av pandemien Koronapandemien og smitteverntiltakene rammer forskningen ved universiteter og høyskoler. Akademikerne får meldinger om at mange forskningsprosjekter blir forsinket. Konsekvensene er størst for midlertidig ansatte som risikerer å ikke få fullført prosjekter de jobber med, skriver Akademikerne i forbindelse med et møte med statsråd Henrik Asheim om saken i desember 2020. Les artikkel
Siste nytt sist Sykehus inn på UiO Regjeringen tar sikte på at Oslo universitetssykehus skal bruke deler av det planlagte Livsvitenskapsbygget ved Universitetet i Oslo (UiO), som skal stå ferdig ved utgangen av 2024, skriver bladet Forskerforum.Vanskelige grunnforhold og økte prosjektkostnader har ført til overskridelser av budsjettet. Etter at UiO fikk beskjed om å nedskalere planene, var ett av alternativene å inngå partnerskap med Helse Sør-Øst / Oslo universitetssykehus. Nå går regjeringen inn for at dette alternativet kan realiseres. – Dette kan bli ei veldig god løsning. Slik får vi mer livsvitenskap for pengene og enda mer samarbeid på tvers av fag, sier forsknings- og høyere utdanningsminister Henrik Asheim i en pressemelding Les artikkel
Siste nytt sist Pris for smittesporingsverktøy Professorene Kristin Braa og Jørn Braa ved Universitetet i Oslo (UiO) får den internasjonale Roux-prisen for sitt arbeid med å utvikle helsesystemer og smittesporingsprogram som brukes i kampen mot korona, skriver bladet Forskerfourm. De to søsknene er professorer ved Institutt for informatikk ved UiO. Les artikkel
