Leder Hvorfor publiserer vi på norsk? Denne uken handlet det om forskningsspråk, fagspråk og vitenskapelig publisering da Tidsskriftforeningen arrangerte den første Tidsskriftdagen for vitenskapelige tidsskrifter. Spørsmålet er: Hvorfor er det viktig å forske og publisere på norsk? Ja, for dét er det. Samtidig er det også viktig å publisere på engelsk. Den siden av saken lar vi imidlertid ligge nå. Les artikkel
Presidenten har ordet NPE og tannlegen Nylig lanserte Norsk pasientskadeerstatning (NPE) sin rapport for annen halvdel av 2024. I kjølvannet av dette kaster mediene seg på med overskrifter som «Jeg følte meg rundlurt av tannlegen», «Sjeldent høyt tall» og «Flere klager på tannlegen». Det er slik at antall saker stadig stiger relativt mye, mens utbetalingen som følger av disse sakene ikke stiger like mye. Odontologi utgjør NOK 35 millioner i utbetaling versus 1,3 milliarder i hele ordningen. Sammenlikner vi oss med legespesialitetene har odontologi en økning i antall saker i perioden 2020-24, mens dette er relativt stabilt hos legene, selv om det er tilsvarende økning som odontologi i privat virksomhet innen f.eks. ortopedi og øre-nese-hals. Det er en betydelig høyere andel som får medhold innenfor odontologi sammenlignet med de andre helseområdene. Da er det forståelig at mediene bruker slike overskrifter. Det gjør det allikevel ikke riktig. Les artikkel
Nordisk tema: Oral hygiene Munvårdssystemen för sköra äldre – så kan de förbättras Många äldre bor fortfarande kvar i sina egna hem och kan definieras som lika sköra som de individer som redan bor på särskilda boenden. I de nordiska länderna kommer majoriteten av individerna i denna befolkningsgrupp att behålla de flesta av sina naturliga tänder livet ut, men med ökande ålder och skörhet kan detta leda till utmaningar, både relaterade till förebyggande åtgärder och tandvård. Les artikkel
Nordisk tema: Oral hygiene Electric powered toothbrush vs manual – which is more efficient? Background: Toothbrushing twice a day is important to maintain oral health. The aim of this review was to determine the efficacy of manual versus electric powered toothbrushes for plaque removal and reduction of gingival inflammation. Les artikkel
Nordisk tema: Oral hygiene Mundskyllevæskers rolle i hjemmetandplejen Mundskyllevæsker inddeles i kosmetiske og terapeutiske produkter. Kosmetiske mundskyllevæsker har ingen kemisk eller biologisk anvendelse ud over det umiddelbare velbefindende, mens terapeutiske mundskyllevæsker har aktive komponenter. Mundskyllevæsker kan potentielt udgøre et gavnligt supplement til de traditionelle mundhygiejnerutiner, da væsker kan trænge ind i områder, der er vanskeligt tilgængelige med tandbørste, mellemrumsbørste og tandtråd. Terapeutiske mundskyllevæsker kan indeholde antibakterielle stoffer og/eller fluorid med henblik på forebyggelse eller kontrol af biofilm-fremkaldte tandsygdomme og dårlig ånde. Der er påvist en signifikant forebyggelseseffekt af terapeutiske mundskyllevæsker på cariesincidensen, og mundskylning må derfor betragtes som et relevant forebyggende tiltag for patienter over femårsalderen med høj cariesrisiko. Les artikkel
Nordisk tema: Oral hygiene Har teletandpleje en plads i forbindelse med mundhygiejneprogrammer i de nordiske lande? Denne artikel omhandler teletandpleje (»teledentistry«), den aktuelle lovgivning omkring teletandpleje i de nordiske lande, en litteraturgennemgang over virkningerne af teletandpleje især i relation til mundhygiejne og en diskussion af, om teletandpleje kan fungere i de nordiske lande. Teletandpleje defineres ligesom telemedicin som levering af sundhedsydelser over afstand ved hjælp af diverse kommunikationsteknologier. Ydelserne kan fx være diagnostik, behandling eller forebyggelse af sygdomme. Aktuelt er der ikke i nogen af de nordiske lande en klar lovgivningsmæssig definition på teletandpleje; men sundhedsmyndighederne i de enkelte lande har specifikke bestemmelser i relation til emnet. Vedrørende effekten af teletandpleje på niveauet for mundhygiejne er der udgivet en systematisk oversigt og metaanalyse, som inddrager 19 randomiserede kliniske studier (RCT) og finder en signifikant reduktion i plak- og gingivalindeks såvel som forekomst af white spot lesions ved hjælp af teletandpleje sammenlignet med konventionelle tiltag. I den nyeste RCT fandt man dog ikke effekt af teletandpleje, men studiets design var ikke optimalt. Der findes ingen publicerede studier om emnet fra de nordiske lande. Vi konkluderer, at der kræves øget interdisciplinært og tværfagligt samarbejde, teknologisk infrastruktur, national lovgivning og tæt dialog mellem klinikere, udbydere og beslutningstagere, hvis teletandpleje skal blive en integreret del af tandplejen i de nordiske lande. Les artikkel
Nordisk tema: Oral hygiene Hvornår kan mundhygiejnen blive skadelig? Denne artikel beskriver potentielle intraorale skader, der kan komme fra mundhygiejnepraksis i hjemmet, og diskuterer, hvordan man forebygger skaderne. De orale skader kan inddeles i fire kategorier: abrasion, erosion, gingival retraktion og dental fluorose. Tandpastas slibeevne spiller en nøglerolle i at forårsage tandslid. En almindelig forekommende type af tandslid er ikkecariøse cervikale læsioner, der traditionelt er blevet betragtet som følge af uhensigtsmæssig tandbørstning. Men syre fra kost og mave, der demineraliserer tænder, øger også sliddet, fordi den syreblødgjorte tand er mere udsat for slid. Faktisk forekommer erosion sjældent alene, men som eroderende tandslid. Gingivale retraktioner skyldes bl.a. forkert tandbørsteteknik og for hårde tandbørstehår og/eller kraft. Patogenesen ved dental fluorose er, at fluoridet ændrer nedbrydningshastigheden af amelogenin og ændrer virkningen af proteaser, hvilket resulterer i en nedsat tilgængelighed af frie calciumioner. Slid og erosion er relativt almindelige tilstande i de nordiske lande, mens dental fluorose i kosmetisk skæmmende stadier er sjælden. Forebyggende foranstaltninger mod tandslid, erosion og fluorose er eksempelvis tandpasta med lav slibeevne, undgåelse af sure fødevarer og reduktion af systematiske indtag af fluorid. Les artikkel
Nordisk tema: Oral hygiene Nordisk tema om mundhygiejne – refleksioner, kommentarer og generelle synspunkter Denne artikel sammenfatter indholdet af de 11 artikler i det fællesnordiske tema om mundhygiejne og fokuserer på forskellige aspekter af mundhygiejnens betydning for oprettelse af oral sundhed. Caries, gingivitis og parodontitis kan håndteres gennem indsats over for fælles risikofaktorer. Med hensyn til forebyggelse og behandling af parodontale sygdomme bør tandlæger i de Nordiske lande følge de anbefalinger, som European Federation of Periodontology har udgivet. Restriktivt indtag af sukker samt anvendelse af fluorid er essentielle redskaber til kontrol af caries. Tandbørstning to gange dagligt med en alderstilpasset mængde fluoridtandpasta er stadig anbefalelsesværdig. Fluoridholdige mundskyllevæsker og lokal applikation af fluorid anbefales til personer med høj cariesrisiko. Tandpasta uden fluorid kan indtil videre ikke anbefales. Skoler kan være velegnede som lokalitet for mundhygiejneaktiviteter. Interdentalbørster er mere effektive end tandtråd til fjernelse af biofilm. Antibakterielle midler bør kun overvejes til anvendelse i kort tid, og evidensen for, at mundskyllevæsker reducerer halitose, er begrænset. Der kan ikke drages definitive konklusioner om langtidsvirkningerne af elektriske kontra manuelle tandbørster for de biofilm inducerede sygdomme. En forbedring af den orale sundhedstilstand for skrøbelige ældre kræver mere aktivt samarbejde mellem tandplejen og plejepersonalet. Instruktion i mekanisk biofilmfjernelse bør fokusere på såvel effektivitet som skånsomhed, så skadevirkninger på de orale væv undgås. Teletandpleje kan i fremtiden blive et værdifuldt supplement til traditionelle strategier for kontrol med de biofilm inducerede sygdomme . Les artikkel
Aktuelt Å velstand, velstand! Ved en anledning for noen år siden ble Vestlandsmøtet omtalt som velstandsmøtet. Det var en som hadde lest feil, rett og slett. I år kunne det gjerne vært skrevet slik. Det var nemlig sånn det var: Bare velstand – stort sett. Les artikkel
Aktuelt Dette er startskuddet – Det er ikke sikkert vi får oppleve fremtidens tannhelsetjeneste, den er for neste generasjon og de unge. Men dette er vår mulighet til å påvirke hvordan dette skal bli i framtiden. Hvordan systemene skal utformes, hvordan finansiering og organisering skal være, kommer i neste runde, sa moderator Camilla Hansen Steinum, fagsjef i NTF. Les artikkel
Aktuelt Er protonstråling mindre skadelig enn røntgenstråling? Inga Solgård Juvkam har studert den biologiske effekten av protonstråling kontra tradisjonell strålebehandling med røntgenstråling av normalt vev i hode-halsområdet. Les artikkel
Aktuelt Stadig flere rammes – og det finnes ingen klar behandlingsmetode Selv om stadig flere rammes av peri-implantitt, finnes det ennå ingen klar behandlingsmetode for denne tilstanden. Forskning på metoder for bedre behandling av infeksjonen er derfor avgjørende. Les artikkel
Fra NTF Nytt styre i NTF Student Styret i NTF Student består av to representanter fra hvert av de odontologiske lærestedene i Norge, samt to representanter fra medlemmene ved de utenlandske lærestedene. Valgene ble gjennomført digitalt i desember 2024. Her er en kort introduksjon av det nye styret, og deres tanker om styrevervet og hva de ønsker å bidra med: Les artikkel
Fra NTF Hvordan få honorar raskest mulig, når praksiseier ikke betaler: Direkte tvangsinndrivelse av uimotsagte pengekrav Tannlegebransjen kjennetegnes av en høy andel oppdragstakere. Oppdragstakere er selvstendig næringsdrivende, jobber for klinikker eid av andre, og får betalt for utført arbeid i form av honorar. Les artikkel
Fra NTF Autonomi: Kan hende jeg seiler min skute på grunn, men så er det dog deilig å fare! Sitatet er hentet fra Ibsens «Kjærlighetens komedie» (1862). Det beskriver en situasjon der resultatet kan bli katastrofalt, men reisen frem var såpass sødmefylt at det var verdt hele greia. For meg er sitatet også et uttrykk for hvor viktig det er for oss mennesker å reise vår egen reise. Med andre ord, hvor viktig det er med selvbestemmelse og autonomi i eget liv. Les artikkel
Fra NTF Når studier møter livet Nyåret er godt i gang. Solen har snudd, og lysere tider venter, men vinteren slipper ikke taket helt ennå. Dagene er fremdeles lange og mørke, og vi står nå foran det lengste semesteret i studieåret. Heldigvis gir starten av året oss også en sjanse til å reflektere over hvordan vi kan ta vare på både oss selv og hverandre gjennom månedene som ligger foran oss. Les artikkel
Notabene Endringer i pensjonssystemet Fra 1. januar 2025 trådte flere endringer i kraft i det norske pensjonssystemet. Her er de viktigste endringene for deg som har pensjonsordning i Statens pensjonskasse (SPK). Les artikkel
Notabene Støtt Mission Manang i Nepal Mission Manang 2025 arrangeres av Nordic Nepal Medical Society (NNMS, ) sammen med The Nepalese Doctors Association-UK (NDAUK, ). Her deltar også Dipak Sapkota og Tine Søland fra det odontologiske fakultet ved Universitetet i Oslo og Daniela E. Costea fra Universitetet i Bergen. Les artikkel
Minneord Richard Rosenberg Næss Vår gode kollega – tannlege, tillitsvalgt, fylkestannlege i Østfold fylkeskommune og generalsekretær i Den norske tannlegeforening (NTF) – Richard Rosenberg Næss døde 29. desember 2024 etter å ha gitt tapt for kreften han hadde kjempet mot så lenge. Les artikkel
Kunngjøring Kunngjøring om ekstraordinært opptak til spesialistutdanning i pedodonti med studiestart høsten 2025 Les artikkel
Siste nytt sist Nytt forskningsfunn om koronasykdom etter omikron Personer som hadde covid-19 for første gang under omikron-bølgen, opplevde mer hukommelsesproblemer, hjernetåke og utmattelse i etterkant, enn personer som ikke ble smittet. Les artikkel
Siste nytt sist Røyking forårsaker fortsatt mest kreft Noen få risikofaktorer står bak mange av krefttilfellene i Norge. Røyking er fortsatt den viktigste enkeltfaktoren, men stadig flere får kreft som følge av for mye UV-eksponering eller overvekt. Les artikkel
Siste nytt sist Skriver bok om Torgersen-saken Ble Fredrik Fasting Torgersen offer for det perfekte justismordet? Det skal Bjørn Olav Jahr bruke 2025 på å finne ut av, og skrive bok om, skriver Journalisten (). Boken er planlagt utgitt høsten 2026. Les artikkel
Siste nytt sist Vil kreve «særlig begrunnelse» for å publisere på norsk En arbeidsgruppe ved Det medisinske fakultet i Oslo foreslår at stipendiater kan publisere i norsk tidsskrift «forutsatt at det gis en særlig begrunnelse», skriver Khrono. Bakgrunnen er reaksjonene overfor fakultetet, etter at en stipendiat sist høst fikk avhandlingen sin avvist. Begrunnelsen var at én av artiklene som var levert inn til bedømmelse var publisert i Tidsskrift for Den norske legeforening. Les artikkel
